Frem til 2. verdenskrig..

BSA.

BSA levede godt af 1. Verdenskrig. Man var storleverandør af materiel til det britiske forsvar. Både våben og køretøjer var i storproduktion. Det gjorde, at ambitionerne steg. I 1920 overtog BSA derfor en flyvemaskinefabrik. Aircraft Manufacturing Company bedre kendt som AIRCO. De havde indtil da bygget mange fly og havde en vigtig plads i flyindustrien i Storbritanien. Det vidste sig snart et være en dårlig forretning. Kort efter måtte man lukke alle flyaktiviteter. Chefdesigneren Geoffrey De Havilland fik lov at overtage resterne og stiftede sin egen flyfabrik, Haviland Company. På bilfronten leverede BSA stadig motore til Daimler. I 1921 besluttedes det, at man derudover ville markedsføre en bil under eget navn. Det førte til en 2 cylindret V-twin BSA letvægts bil. I 1926 fulgte en 4 cylindret i samme chassis. Disse køretøjer blev leveret i 2 modeller: 3 hjul eller 4 hjul. Det fortsatte frem til 1936. Våbenproduktionen var som følge af fredstid i tyverne ikke helt så driftigt. Det skiftede dog i 1936, hvor den internationale situation igen spidsede til. Det førte til markant øget satsning på våbenproduktion.  I 1937 havde BSA 67 fabrikker rundt om i Storbritanien. De beskæftigede sig hovedsagelig med våbenproduktion i form af Lee-Enfield rifler, Stenguns, og mest af alt Browning makinpistoler. BSA producerede under 2. Verdenskrig 500.000 eksemplarer af dette moderne våben. Motorcykelproduktionen fortsatte og fra 1937 til 1950 blev der fremstillet 120.000 BSA model M20 til det britiske militær. Derudover producerede de en mængde trædecykler og leverede et stort ukendt antal motore til Daimlers produktion af Militær køretøjer. Ved slutningen af krigen opkøber BSA alle Ariels aktiviteter.

Ariel.

I 1918 overtager Charles Sangsters søn Jack forretningen. Han udvikler hurtigt en lille motorcykel med en 4 hk White & Poppe motor. Det bliver hurtigt en succes og han udvidede sortimentet med en 586 ccm og en 992 ccm model. Disse var med Ariels egne motore, som var blevet udviklet af Val Page, som havde købt sig ind i foretagnet. Op til 2 verdenskrig får de stor succes med Ariel Square Four og Ariel Red Hunter. Under 2. Verdenskrig overgår produktionen også her til at levere til militæret. Der bliver stor succes med model W/NG som er baseret på en Red Hunter men med højere frigang under stellet til off-road brug. I 1944 overtager BSA virksomheden. Motorcyklerne produceres dog videre i eget navn. Det fører til 500 KH modellen og den meget stærke 650 ccm Huntmaster, som i virkeligheden er en modificeret BSA A 10, som blev angivet til at kunne køre med en topfart på 160 km/t. Huntmasteren var en pålidelig sag, som blev meget populær som sidevognstrækker lang tid efter krigen.

Triumph.

Som for de øvrige, kom 1. Verdenskrig meget belejligt for virksomheden. Det betød væsentlig ordrefremgang. Triumph leverede mere end 30.000 Mcer til de allierede styrker, herunder amerikanerne. Det skulle vise sig at åbne markedet derovre. Mest populær var H Roadster modellen, som fik tilnavnet "Trusty Triumph" (Pålidelige Triumph) i USA. Efter krigen forlod såvel Bettmann som Schulte firmaet. Det blev drevet videre da bilproducenten Hillman blev overtalt til at overtage aktiviteterne. Det førte til en Salooncar som i 1923 blev markedsført under navnet TMC, Triumph Motor Company. Motoren var skabt af Hillmans designer Harry Ricardo. Motorcykel produktionen forsatte og i midten af 20erne blev bygget Englands største produktionshal på 46.000 kvm ved Coventry. Her kunne produceres 30.000 køretøjer om året. Såvel biler som motorcykler. Modsat de andre britiske mc producenter, fik Triumph fodfæste på det amerikanske marked. Det førte til etableringen af en fabrik i USA, som under licens byggede Triumph der. Det førte til en meget populær Super Seven bil i 1928, som virkelig blev et hit på det amerikanske marked. Sener blev fabrikken solgt fra og det amerikanske selskab blev selvstændigt. I 1929 under den store depression solgte man den tyske del af virksomheden fra til Adler. I Nürnberg fortsatte produktionen af Triumph motorcykler under navnet TWN frem til 1957. I 1932 solgtes trædecykleproduktionen til Raleigh. Den store succes for Triumph i England var da man i 1937 introducerer en 500 ccm 5T Speedtwin. Den skal vise sig at danne basis for produktionen helt frem til 1980erne. På basis af denne model blev der i 1939 udviklet en 500 ccm Tiger T 100, som kunne køre 160 km/t. Den kom på gaden samtidig med 2. Verdenskrigs udbrud. Krigen blev fatal for Triumph. Den 7 september 1940 blev byen Coventry og den store fabrik blev nærmest jævnet med jorden af bombeangreb fra fjendtlige fly. Man opgav at genopbygge fabrikken, men fik reddet en del fabrikationsudstyr og flyttede hele produktionsapparatet til Meriden i Midland, hvor man i 1942 nærmest startede forfra.

Royal Enfield.

Ved starten af 1. Verdenskrig blev Royal Enfield bedt om at levere motorcykler til Det britiske forsvar. Meget usædvanligt blev Royal Enfield også kontaktet af det russiske forsvar og bedt om at levere materiel. På samme tid begynder firmaet at udvikle egne motorer. Det bliver til en 225 ccm totakt og en 425 firetakts V-twin. Totakts modellen fik senere succes som kvindemotorcykel til det britiske politi…. Et ikke vellykket forsøg fra fabrikken under 1. Verdenskrig var en 3 cylindret 2 taktsmaskine, som derfor er yderst sjælden i dag. I 1917 fortsatte man sine bestræbelser på at komme ind på bilmarkedet. Det førte til en Enfield Autolette med en 1093 ccm 4 cylindret motor med 19 hk. Den havde 4 sæder og men blev aldrig den forventede succes. Tilbage på motorcykelfronten kunne man ikke helt følge med efterspørgslen i 20erne og genoptog i perioder at lægge JAP motorer i maskinerne. En pæn succes fik man med en 350 ccm firetakts 1 cylindret JAP, som blev lagt i cykler med det epokegørende affjedringssystem som blev kendt som Girder forgaffel.  Succesen i 1930 er så stor at der nu markedsføres hele 13 forskellige modeller. Den mindste en 225 ccm sideventilet og den største en V motor med 1140 ccm. Man satser nu helt og fuldt på MC produktion. Ved indgangen til 2. Verdenskrig bliver Royal Enfield beordret til at udvikle en lille mc, som kan kastes ud sammen med soldater fra fly. Det fører til en 125 ccm, som kunne droppes med faldskræm. Sideløbende udvikles den nu meget kendt Bullet. Bullet som betyder projektil, ser dagens lys i 1931 med en 1 cylindret 4 ventilet motor. Endnu en succes så dagens lys.

Norton.

Stifteren James Norton døde ung allerede i 1925. Han nåde dog at se sit hjertebarn vinde både solo og sidevognklassen på Isle of man i 1924. Det blev starten på en helt enestående race æra for Norton. Fra 1931 – 1939 vandt Norton på Isle of Man 8 ud af 9 år. Helt enestående. Chefdesigneren hed Walter Moore. Han blev i 1930 hentet til Tyskland til NSU fabrikkerne. Han medbragte selvfølgelig al sin viden og var nok ikke helt loyal overfor sin tidligere engelske arbejdsgiver. Det førte til udviklingen af motoren til NSU Consul, som virkelig lægger sig op ad klassisk engelsk motorcykel design. Engelske tunger kaldte den gang NSU for "Norton Spareparts Used" (Norton reservedele benyttet). Selv uden Walther Moore fortsatte Norton med at udvikle sin motorcykler. I 1934 købtes gearkassenfabrikken Sturmey Archer, som havde leveret til Norton – og andre - i mange år. De store sejre på Isle of Man gav Norton ry som en hurtig og meget pålidelig maskine. Specielt appelerede man til den unge generation. Derudover stod Norton for produktionen af store sidevognstrækkere til den britiske hær. Her blev produceret et stort antal, ca 100.000, Norton Big 4. En 600 ccm sideventilet meget sejtrækkende sidevogncykel, som også vandt indpas i det civile liv, som en pålidelig arbejdscykel.

Velocette.

Velocette udviklede sig over årene til at være det mest eksklusive mærke. Det fabrikede meget dyre og meget kvalitetsrigtige motorcykler. Fra 1913 – 1925 var det primært 2 taktere på 250 ccm. Der var nogle finesser som kun fandtes på Velocette, så som omdrejningsbestemt hastig på oliepumpen. Man indså i starten af 20erne at fremtiden lå i firetakst motorer. Derfor blev udviklet en 350 ccm med overliggende knastaksel. Den blev kendt som K serien, og så dagens lys i 1925. Den gav Velocette stor succes på motorbanerne. Den var ikke specielt pålidelig, men den kørte meget stærk. Så når den holdt – vandt den. I 1933 indså ejerne, at man måtte videreudvikle på konceptet. De holdt fast i den overliggende knast, men videreudviklede, så de opnåede større pålidelighed. Det førte til en pålidelig 250 ccm med en tophastighed på 150 km/t….Senere blev slaglængden forlænget og en 350 ccm tog over. Den fik navnet Velocette MAC. Den blev så stor en succes at firmaet fik en meget tiltrængt kapitalindsprøjtning, som gjorde at konceptet blev yderligere forfinet i en 500 ccm MSS, som kunne trække en sidevogn. Det blev en eklatant kasse succes fra 1936 til den udgik i 1948.

Matchless.

Det faktum at Matchless ikke fik ordrer til 1. Verdenskrig fik selvfølgelig betydning. Ikke kun på den korte bane, men også synligheden var derfor lav i samfundet, som jo flød med maskiner til krigen. Det betød at man måtte tilpasse aktiviteterne til dette. Man satsede entydigt på v-twins til sidevogns brug. i 1926 døde Henry Collier og ejerskabet overgik til et selskab bestående af hans sønner. Charlie Collier udviklede en 593 ccm V-four, Silver Hawk. Designet af cyklen stod lillebror Bert for. Selskabet var faktisk ret dygtige til at tjene penge. Matchless var måske det mest veldrevne af alle disse selskaber i England. De opkøbte i 1931 AJS fra Stevens brødrene. Kort tid efter købte de også Sunbeam, som de dog solgte videre til BSA i 1943. Det nye selskab fik navnet AMC "Assosiated Motor Cycles" (Forende motorcykler). Som et af de mest veldrevne firmaer overtog de faktisk senere Francis-Barnett, James og Norton.

AJS.

Det lille familieforetagne satsede ret entydigt på racerproduktion. Det var en bekostelig affære, som i 1931 førte til, at de på randen af konkurs blev overtaget af Matchless. Det hjalp ikke selskabet finansielt at de på dette tidspunkt havde 117 verdensrekorder i alverdens distancer og klasser. Ved siden af motorcykelproduktionen havde AJS haft succes med buskarosseri produktion og lidt egentlig busproduktion. Ved konkursen blev dette solgt selvstændigt fra til Willy Overland Crossley. Stevens brødrene startede et nyt firma op med køretøjsproduktion. Firmaet hed Stevens Brothers og lavede et 3 hjulet 588 ccm 1 cylindret køretøj med 3 gear. Det fik succes som en lille ladbil og blev produceret fra 1934 til 1956. Firmaet eksisterer den dag i dag, men som et rådgivende ingeniør firma.

Tiden efter 2. Verdenskrig bliver lagt på senere, når jeg igen får lidt tid til oversættelse mv.