Englænderklubben
Vi er i årene omkring 1890 i England. Der er godt gang i metalindustrien og flere steder i landet udvikles motordrevede 2 hjulede køretøjer. Her er historien om starten på det, som vi i EMK deler fornøjelsen over at bruge…. Jeg har indhentet oplysningerne forskellige steder. Oversat og sammenskrevet.
God fornøjelse…./Henrik
BSA.
I "våbenkvarteret" i Birmingham går 14 våbensmede sammen og stifter et selskab B.S.A, Birmingham Small Árms (Birmingham håndvåbenfabrik). De havde til sammen forsynet den britiske armè med håndvåben. De fortsatte håndvåbenproduktionen, men satssede nu også på at producere trædecykler. I 1903 kom deres første motorcykel, som var lidt et eksperiment. I 1907 kom den første prototype af en bil fra fabrikken på gaden. i 1910 tilbød fabrikken et udvalg af motorcykler til køberne. Samme år indgik de aftale om at British Daimler skulle levere motore til deres biler. Deres storhedstid kommer, da de får meget stor andel i leverancer til den britiske hær forud for 1. verdenskrig.
Ariel.
Man støder første gang på navnet i slutningen af 1870erne, hvor 2 mænd, James Starley og William Hillmann, i byen Bournbrook ved Birmingham, arbejder med udviklingen af luftgummidæk. Ariel betyder "ånden i luften" og stammer således fra denne tid. Det udviklede sig til fabrikation af trædecykler og symaskiner. Trædecyklerne var kendetegnet ved at de styrede på baghjulet, og hjulene var lige store. Deres første motoriserede transportmiddel var en 3 hjulet cykel med hjælpemotor. Motoren var en De Dion-Button, som udviklede 2,25 hk. Den blev placeret mellem baghjulene. Forhjulet var nu blevet det styrende. Det udviklede sig til 4 hjulede køretøjer og derved deres første bilproduktion i 1901. Allerede i 1902 løber foretagnet ind i den første økonomiske krise. De to ejere sælger hele firmaet til Charles Sangster, som straks ensidigt satsede på bil- og motorcykelproduktion under navnet Components Ltd. Bilproduktionen fortsatte indtil 1915 med mange forskellige modeller. Deres flagskib blev en 16 hk 4 cylindret model, som markedet tog godt imod. Af mere ekperimentel karakter var en 6 cylindret model, som lignede en vandret raket.
Den første egentlige motorcykel kom i 1901 og var forsynet med en Minerva motor på 211 ccm. Der blev i perioden herefter udviklet forskellige modeller, mere eller mindre eksperimenterende. Charles Sangster møder i 1911 alvorlige financielle problemer. Han får løst dette med kapitalinsprøjtning, men får - som mange andre - problemer da 1. verdenskrig bryder ud i 1914.
Triumph.
I 1885 emigrerede den 20 årige tysker Siegfried Bettmann fra Nürnberg til Coventry i England. Han stiftede straks sit eget selskab, S. Bettmann og Co. Han påbegyndte en produktion af trædecykler, som blev solgt i navnet S. Bettmann og Co. Han importerede samtidig symaskiner fra Tyskland og distribuerede dissse til hele det Britiske kontinent. I 1886 besluttede Siegfried, at han ville give firmaet et mere internationalt navn; New Triumph Co. Ltd. (Dansk: Ny triumf) Han havde samtidig indgået en aftale med Dunlop dækfabrikkerne, som ydede finansiel støtte til foretagenet. Samme år hentede han en barndomsven fra Nürnberg, Moritz Schulte, til England, således at de sammen drev virksomheden. De satsede fra 1888 ensidigt på at producere trædecykler. De måtte tilføre yderligere kapital, som de lånte hos venner og bekendte i Tyskland. Triumphfabrikkerne blev opført på et stykke jord i Coventry og en tilsvarende fabrik blev opført i Nürnberg således at der kunne produceres cykler til kontinentet fra Tyskland. Den tyske fabrik fik navnet TWN (Triumph Werke Nürnberg). I 1902 kom den første motorcykel på gaden. Og i 1903 solgte fabrikkerne 500 motorcykler. Det var med forskellige indkøbte motore, men i 1905 producerede man motorcykler, hvor alt var fabrikeret hos dem selv. I 1907 og i årene derefter blev der alene i England produceret over 1000 motorcykler om året. Store tal den gang.
Royal Enfield.
I byen landsbyen Hunt End i England levede man af at bygge vindmøller, fiskekroge og nåle. Et famileforetagne, familien Townsend, fandt det sjovt at bygge en cykel i 1880. Den havde træhjul med metalring og pedaler af træ. Resten var metal. Det var den model som vi kender som "væltepeter". I 1890 var produktionen af cykler blevet en succes. Modellerne blev løbende moderniseret og familien Townsend blev kendte for deres meget fine cykler med lædersæder og med lige store hjul. De løb dog ind i financielle problemer. Det blev løst ved at nogle investore indtog virksomheden, som derfor ikke længere var familedrevet. De nye ejere fik en kontrakt på at lave præcisionsvåbendele til en våbenfabrik i byen Enfield. I glæde over dette besluttede de at bygge en meget fin cykelmodel i 1892 og kaldte den for Enfield. Året efter fik cyklerne tilføjet "Royal" (kongelig) og kom herefter til at hedde Royal Enfield. Deres varemærke "Made like a gun" (lavet som et våben) kom til i 1893.Den første motoriserede cykel kom fra fabrikken i 1898. Det var en 4 hjulet model med en De Dion-Bouton motor med 2,75 hk. De efterfølgende modeller blev alle 2 hjulede og i starten med motoren siddende oven på forhjulet. I 1910 Kom den første "rigtige" motorcykel på gaden. En V-twin på 344 ccm og 2,75 hk. Ind til 1. verdenskrig i 1914 blev cyklerne mest forsynet med JAP motore helt op til 770 ccm. Men også motore fra Wolseley blev benyttet. En mindre bilproduktion blev også forsøgt under navnet Enfield-Allday.
Norton.
Firmaet blev stiftet i 1898 af James Norton i Birmingham. Det var fra starten motorcykelproduktion, som stod i højsædet. I starten blev der produceret motorcykler med indkøbte motore fra Frankrig og Schweiz. Allerede i 1907 vandt Rem Fowler Isle of Man TT racet på en Norton twin. Det blev begyndelsen på målsætningen om at skabe hurtige og pålidelige motorcykler. I 1913 gik James Norton fallit. Der blev tilført kapital fra et firma, R.T. Shelley og Co. Det førte til stiftelsen af et nyt selskab, Norton Motors Ltd. Firmat fik en direktion bestående af James Norton og Bob Shelley.
Velocette
Firmaet blev stiftet af John Goodman og William Gue i1905. De første motorcykler hed Veloce. Senere samme år besluttede de at satse på at bygge store kvaltitets 4 takts motorcykler. Det blev imidlertid en 2 takter, som blev fremstillet i 1913, som gav det store gennembrud for de 2. De gav ikke køb på kvaliteten og blev kendte for deres dyre, men meget gedigne 2 takts motorcykler. Den meste solgte var en lille 1 cylindret 250 ccm 2 takts maskine, som pga den lille størrelse fik navnet Velocette. Det hang ved i denne periode, således at de store maskiner hed Veloce og de små hed Velocette. Velocetten på 250 ccm deltog i flere år i perioden fra 1913 – 1925 med succes i racene på Isle of man. Parolen i firmaet var: Hellere få kvalitets motorcykler end masseproduktion.
Matchless.
AJS.
Modsat de øvrige fabrikater, startede AJS med motorproduktion. Det foregik i Wolverhampton i England. Albert John Stevens udviklede således i 1897 en forbrændigsmotor. Det var en 125 ccm, som blev solgt til forskellige motorcykelfabrikanter i Europa. Det udviklede sig hurtigt til et rigtig familieforetagene med sønnerne Harry (teknikker), George (Salgschef), Jack (Designer) og Joe (produktion). Motorudviklingen gik hurtigt og efterspørgslen var stor. I 1905 byggede familien en v-twin, hvor man havde afluret Matchless bagsvingerteknik og fik derved serieproduceret de første egen motorcykler. Største succes gav dog en 292 ccm side ventilet mc som far Albert kørte med succes i de små klasser i gadeløb. Og i 1914 tog det rigtig fart. Familien havde udviklet en 350 ccm, 4 gears model, som tog 1., 2., 3., 4., og 6. pladsen i den lille klasse på Isle of man dette år. Udviklingen af motore forsatte og OHV (topventilede) motore så dagens lys i Wolverhampton. Alle i England talte nu om de gode motore fra AJS. Den 3. november 1916 beordrede den engelske regering produktion af militærmaskiner til en ordre, som var kommet fra den Russiske regering. AJS masseproducerede derfor materiel til den russiske regering indtil restrektionen blev ophævet i 1919.